Fokus på stille leverancer...

Fokus på stille leverancer i døgnets ”stille” timer…

Stigende fokus på forstyrrende støj i vores hverdag og udvidede butiksåbningstider betyder øget behov for stille leverancer!

Incentive og Teknologisk Institut afsluttede i 2014 et fælles projekt, kaldet DYT (Distribution i Ydertimerne), hvor hovedformålet var at finde og udvikle muligheder for at distribuere varer i flere af døgnets timer. Dels for at sikre en stabil vareforsyning til forbrugerne, dels at udføre transporterne på tidspunkter, hvor belastningen af infrastruktur og miljø kan reduceres.

Projektet påviser mange gevinster ved distribution i ydertimerne, eksempelvis reduktion af risiko for ulykker i trafikken og besparelser på brændstof. At levere varer i ydertimerne kræver imidlertid stor fokus på at minimere støj. Denne støj kan bl.a. komme fra de pallevogne, som fragter varerne fra lastbil til lagerområde.

Den danske producent af internt transportmateriel, Logitrans A/S, har i mange år haft fokus på lydløs transport af varer. Behovet opstod hos en norsk dagligvarekæde med butikker i byområder, fordi støjen fra pallevognene forplantede sig gennem betonkonstruktionerne til lejlighederne ovenover. Dette gav mange klager over vareleverancerne i aften- og nattetimerne. Logitrans A/S udviklede derfor i 2006 den lydløse pallevogn, Panther Silent.

”Panther Silent er det perfekte valg til lastbiler, som afleverer varer i butikkens åbningstid eller i de ”stille” perioder på døgnet: Den har specielle bløde gummihjul (både styre- og gaffelhjul), friktionsdæmpede bevægelige dele og små tolerancer. Den er testet til under 60 dBA. Vi er også bevidste om, at der kan være behov for en lydløs pallevogntil tungt, hårdt og hyppigt brug. Her kan vi tilbyde en selvkørende pallevogn”, siger Gitte Kirkegaard, CEO hos Logitrans.

”Vi lever i et 24/7-samfund. Dagligvarebutikkerne er åbne det meste af dagen og aftenen, så vi forbrugere har mulighed for at handle, lige når det passer os. Samtidig har vores tolerance over for støj ændret sig, og vi er mere og mere bevidste om støjgener”, fortsætter Gitte Kirkegaard.

Panther Silent har siden 2006 vakt begejstring - både hos kunderne, der ikke mærker, at de ansatte fragter varer rundt i butikkens åbningstid, og hos butiksejerne, der tydeligt mærker kundernes tilfredshed. Samtidig har den også løst et andet støjproblem. Mange varer leveres i gitterbokse på hjul, og når disse fragtes rundt i butikkerne uden varer, larmer de så meget, at al samtale forstummer omkring dem. Når de tomme gitterbokse transporteres på Panther Silent, gøres det ganske lydløst!

Fokus på stille leverancer...